3 gode (og simple) råd til at bekæmpe lopper og flåter hos din kat eller hund

Flåter og lopper er et irriterende problem. Især når vi som hundeejere tilbringer mere tid med vores hunde udendørs i parken eller i skoven, eller når udekatten strejfer på eventyr ude i naturen i de varmere forårs- og sommermåneder er der en forhøjet risiko for, at de kan få ubudne gæster med hjem i pelsen i form af flåter og lopper. De to skadedyr skaber forskellige problemer for dit kæledyr, og i denne artikel kigger vi nærmere på begge, og hvad du som kæledyrsejer kan gøre for at bekæmpe dem.

Er der forskel på hunde- og kattelopper?

Selvom lopper generelt er uskadelige, er de stadig en irriterende pestilens for din hund eller kat, da de med deres små loppebid kan forårsage en voldsom kløen. Den mest almindelige loppe i Danmark er katteloppen, der knytter sig til både hunde og katte, hundeloppen er mere sjælden og angriber kun hunde. Og selvom de blodsugende skadedyr ikke er farlige for hverken mennesker eller kæledyr, kan de stadig være voldsomt irriterende.

Hvorfor er flåter farlige?

I modsætning til lopper er flåter et potentielt livsfarligt skadedyr, der kan give flåtbårne sygdomme hos både hunde, katte og mennesker. I Danmark er der to flåttyper, man skal passe på: Skovflåten og Engflåten. 

Skovflåten kan smitte både hunde og katte med borreliose og anaplasmose (flåtfeber), og begge sygdomme kan give feber, nedsat appetit og generel modvilje mod motion og aktivitet. Engflåten er dog lidt være, da den kan smitte hunde og katte med den livsfarlige sygdom babesiose, en sygdom, der kan give gulsot, træthed, hurtig vejrtrækning, opkast og manglende appetit. Sygdommen kan føre til skader på de indre organer, og kun hvis den opdages tidligt, har hunden og katten gode prognoser for at overleve.

Gode råd til at bekæmpe lopper og flåter

Det kan virke som en umulig opgave, men der er faktisk gode råd til at bekæmpe de blodsugende skadedyr.

1. Undgå flåtens levesteder

Skovflåter lever typisk, som navnet antyder, i skove, overgroede buske og krat samt langt græs, hvor de bare venter på, at en hund eller kat kommer intetanende forbi, hvorefter de hopper i pelsen og suger sig fast. Engflåter er lidt mere djævelske, da de foretrækker lysere og tørre omgivelser, og derfor kan det være svært at undgå dem helt.

Den generelle anbefaling er dog, at du under lufteturen med hunden holder dig til stierne og helst undgå flåternes levesteder. Med eventyrlystne udekatte er det dog lidt sværere, da man ikke kan kontrollere dem på samme måde som en hund, og derfor bør du efter hver gåtur med hunden eller hvert eventyr for katten altid undersøge kæledyrets pels for flåter for at være på den sikre side.

2. Forebyggelse

Som med alt andet i dit kæledyrs liv er forebyggelse den bedste anbefaling, og her kan man enten vælge shampoo, halsbånd eller kosttilskud. Men som alle kæledyrsejere ved, kan det godt være lidt af en hovedpine at give sin firbenede ven et bad eller piller, og derfor er et  loppe- og flåthalsbånd et fremragende alternativ.

Et godt eksempel erAnimigos Flåt- og loppehalsbånd til hunde og katte, der er ideelt til helt at undgå, at din firbenede ven bliver angrebet af både flåter og lopper. I modsætning til mange andre lignende hålsbånd på markedet, der ofte er lavet med hårde kemikalier til at afskrække larver, myg, flåter og lopper, er Animigos halsbånd lavet af naturlige ingredienser som lavendelolie, eucalyptusolie og linaloebærolie til at holde lopper og flåter væk fra kæledyrets pels og hud. Men selvom et flåt- og loppehalsbånd giver en vis grad beskyttelse, er det selvfølgelig altid en god idé at tjekke kæledyret engang imellem for at være på den sikre side.

3. Rengøring, rengøring og rengøring

Hvis uheldet er sket, og din hund eller kat er blevet angrebet af enten flåter eller lopper, er det en rigtig god idé at rengøre sit hjem fra kælder til kvist – selvfølgelig efter at du har fjernet flåten/lopperne med en relevant behandling. Det er især vigtigt efter et loppeangreb, da eventuelle æg og larver kan gemme sig i alt fra møbler, hjørner og sprækker i huset/lejligheden.

Vi håber, at disse gode råd kan hjælpe med at holde din hund eller kat loppe og flåt-fri, og at I sammen kan nyde en ubekymret sommer ude i naturen uden at blive angrebet af de små, irriterende skadedyr.

Kilder: animigo.dk

Se andre vejledninger om katte

Se andre vejledninger om hunde




TILMELD DYREKLUBBEN NYHEDSBREV KLIK HER