Pasning af marsvin
Marsvin er skønne og populære kæledyr, fordi de er let at tage sig af, de er oftest renlige og (som regel) stille. Gennemsnitlig levetid for marsvin er 5-6 år. Det hænder dog at nogle bliver helt op til 7 år gamle. Men selvom pasning af marsvin er nemmere end andre typer af kæledyr, er der alligevel en del som man skal være opmærksom på, for at kunne give et marsvin det værdige liv, som det fortjener.
Kost og foder til marsvin
Hvad spiser et marsvin? Og hvad tåler et marsvin at spise? Marsvinet skal have en kost der er afbalanceret og sammensat ernæringsmæssigt til et marsvin for at trives. Marsvin spiser ”grovfoder” ligesom eksempelvis en kanin og chinchilla. Tænderne på marsvinet vokser hele marsvinets levetid, og de har behov for en kost, som slider på dets tænder. I naturen består marsvins kost mest af græs, mindre planter og blade fra buske.
Hø skal udgøre mindst 80 % af et marsvins samlede kost og er det mest betydningsfulde foder for et marsvin. Derfor skal et marsvin have mulighed for at komme til friskt hø af god kvalitet, suppleret af blandet bladgrønt og fiberrige marsvinepiller. Men skal dog være opmærksom på, at et marsvin som regel foretrækker at spise grøntsager og foderpiller frem for hø, så tænk derfor nøje over, den mængde som marsvinet tilbydes. Det er tilstrækkeligt med en spiseskefuld foderpiller dagligt, i kombination med en god håndfuld blandet bladgrønt eller et lille stykke grøntsag, eksempelvis fra en peberfrugt eller broccoli.
Marsvinefoder skal indeholde C-vitamin, fordi et marsvin ikke selv producerer vitamin C, og vil derfor marsvinet blive syg, hvis det ikke får det. Hver dag har et marsvin behov for ca. 10 mg. C-vitamin per kilo kropsvægt. Ved en god, varieret kost med adgang til frisk frugt og grønt, kan dette behov afdækkes.
LÆS MERE OM MARSVINETS KOST OG FODER HER
Håndtering af marsvin
Marsvin er oftest rolige dyr. Det er sjældent at et marsvin bider eller kradser, hvis man løfter det op, selvom de dog indimellem protesterer ved at udstøde en høj, pibende, syngende lyd. De kan nogle gange finde på at stritte imod, hvis man tager dem op eller holder dem fast.
I håndteringen af et marsvin, skal man være meget bestemt og meget nænsom, for at sikre marsvinet ikke kommer til skade. Hold altid om dit marsvin med begge dine hænder, den ene hånd under brystkassen, den anden støtter marsvinets bagben. Vær særligt opmærksom, når du håndterer voksne marsvin og en drægtig hun.
Inde eller ude?
Skal dit marsvin være inde eller ude. Uanset hvad du vælger, vil der være en række forhold som du bliver nødt til at tage højde for. LÆS MERE OM MARSVIN INDE OG UDE HER
Selskab – flere marsvin?
Marsvin er meget sociale dyr, som har et stort behov for kontakt med andre artsfæller, så du bør derfor alvorligt overveje inden anskaffelsen, om du har plads og tid til at have to eller flere marsvin gående. Det er nemlig vigtigt for marsvinets velbefindende, at det har kontakt til artsfæller. LÆS MERE OM SAMMENSÆTNING AF MARSVIN HER
Nødvendigt udstyr til marsvin
Et marsvinebur: Et marsvin kræver et bur i en god størrelse, jo større jo bedre, men minimum 100 x 50 cm, så marsvinet har plads at bevæge sig. Bunden skal være god og solid, og helst så nem at gøre ren som muligt. Kanten må gerne være i en god højde, for at undgå strøelse over hele gulvet.
Drikkeflaske: Et marsvin skal altid have adgang til frisk vand.
Foderskål: Marsvinet godt kan lide at stå med forbenene på kanten af skålen, mens den spiser, så vælg en skål med noget tyngde, som ikke lige vælter.
En holder til hø: En holder til hø sørger ofr at høet holder sig rent og tørt. Et marsvin skal altid havde adgang til frisk hø af en god kvalitet.
Hus: Marsvin kan godt lide at gemme og putte sig. Et hus eller en kasse er vigtigt og nærmest uundværligt for marsvinets trivsel, da det giver tryghed og varme, og er især nyttigt for marsvin der opholder sig udendørs hele året.
Klemmer til opsætning af sunde godbidder: I stort set alle dyrebutikker kan du finde klemmer som kan bruges til at montere i burets tremmer, hvor du kan opsætte frugt og grønt, som du kan placere i en højde så marsvinet skal anstrenge sig lidt for at nå det.
OBS! Nogle køber salt- og mineralsten til deres marsvin, men de kan faktisk gøre mere skade end gavn. Hvis marsvinet tygger for meget på dem, øges risikoen for urinsten og nyreskader.
Motion for marsvin
Marsvin er, som ”offer-dyr” typisk vil være, ikke tryg ved at færdes på større områder uden mulighed for at skjule sig, til gengæld nyder marsvin at tilbringe tid i en indhegning med eksempelvis urtepotter, rør, kasser eller andet hvor marsvinet kan skjule sig. For at undgå at stresse dit marsvin er det vigtigt at tænke på placering og sikkerhed. En løbegård udenfor til sommerperioden vil dit marsvin elske, men sørg for at den er helt lukket, så eventuelle rovdyr ikke finder ind i dit marsvin.
Almindelige sygdomme hos marsvin
Her er opridset en del af de problemer, som er mest almindelige hos marsvin:
Tandproblemer: Marsvinets tænder vokser hele livet. Hvis de ikke slides, kan der være risiko for at tænderne udvikler sig forkert, som kan medføre bylder, generelt ubehag, problemer med at spise, osv. LÆS MERE OM TANDPROBLEMER HOS MARSVIN HER
Forstoppelse: Et marsvin som lider af forstoppelse vil typisk sidde dukket med ryggen krummet sammen og reagerer ikke normalt på sine omgivelser. Forstoppelse kan komme af være manglende bevægelse, fiberfattigt foder eller mangel på væske. Marsvin kan godt tåle at få en meget lille mængde afføringsmiddel, f.eks. paraffinolie, men ikke mere end 0,5 – 2 ml., efter marsvinets størrelse, med en lille plastiksprøjte. Hvis forstoppelsen ikke er væk indenfor 24 timer, søg dyrlæge.
Ørebetændelse: Ørebetændelse viser sig som et mørkt sekret ved marsvinets ydre ører og ved at dit marsvin klør eller kradser sig usædvanligt meget. Årsagen er oftest et fremmedlegeme, støv, snavs, bakterier eller svamp. Du bør søge dyrlæge, og få renset marsvinets ører.
Forgiftning: Hvis dit marsvin lider af forstyrrelser i fordøjelsen, savlen, blodig afføring, apati, sitren, krampe eller lammelser, kan det være tegn på en forgiftning. Søg omgående dyrlæge!
Oppustethed: Første tegn på livsfarlig oppustethed er at marsvinet nægter at bevæge sig, og bugen er opsvulmet. Luft i tarmen skyldes forkert kost. Det er vigtigt straks at søge dyrlæge, så marsvinet kan få den rette behandling!
Hudproblemer: Et af de hyppigste problemer med huden er skab. Skab skyldes en lille mide, som graver sig ind i overhuden og vil vise sig som pletter på huden, der kan blive til ”skæl”. Marsvinet vil helt naturligt kradse på de steder, der klør, hvorved håret falder af. Du bør straks tage marsvinet til din dyrlæge for at blive behandlet.
Bylder: En bylde føles som en hård klump og kan komme af eksempelvis slag eller kampe, eller endog af fødevarer, der er skarpe og har skadet munden. Du bør sørge for at marsvinet kommer til dyrlæge og derefter får ro til at komme sig.
Kontakt din dyrlæge
Vi anbefaler som hovedregel altid at du kontakter din dyrlæge for supplerende information, hvis du er i tvivl om noget eller du har mistanke om, at din hund lider af slidgigt.
Kilde: Agria Dyreforsikring, dyrenes.dk og Dansk Marsvine Klub
Se andre vejledninger om marsvin