Allergivenlige hunde
Allergivenlige hunderacer – findes de?
Det korte svar er NEJ.
Uanset hunderace er alle hunde grundlæggende i besiddelse af de samme allergener (allergifremkaldende proteiner), og man kan derfor aldrig helt vide sig 100 % sikker på, at en hund ikke kan fremprovokere allergi. Heller ikke de hunde, der markedsføres som allergivenlige.
Allergener kommer fra hundens hud, spyt og urin.
Hundens race er derfor heller ikke alene om at bestemme risiko for allergiske reaktioner. Mange faktorer spiller ind i forhold til allergiske reaktioner, f.eks. kan én bestemt labrador producere flere allergener end en anden labrador. Uafhængigt af hunderace er der nogle generelle retningslinjer.
For det første er hanhunde generelt mere tilbøjelige til at fremprovokere allergi end hunhunde. For det andet, vil en aktiv hund afgive flere allergener i hjemmet end en rolig. For det tredje, spiller længden på hundens hår ikke noget i forhold til allergi.
Er du allergisk overfor hunde?
Hvis du har allergi overfor hunde (symptomer ved kontakt og positiv priktest og/eller allergi-antistoffer påvist ved blodprøve) anbefales det på det kraftigste enten at tilbringe tid sammen med en evt. ny hund inden køb for at sikre sig mod en allergisk reaktion eller helt undlade anskaffe sig en hund. Tal evt. desuden med din læge om det.
Symptomer på allergi:
Rindende øjne
Kløe
Nyseanfald
Løbende næse
Vejrtrækningsproblemer
Udslæt
Hunderacer der kan anbefales allergikere
Helt grundlæggende findes der IKKE nogen hunderacer, som er allergisikre. Der er dog nogle hunderacer som i mindre grad end andre kan fremprovokere allergiske reaktioner. Disse er:
Coton de Tulear
Curly Coated Retriever
Chinese Crested
Shih Tzu
Bichon Havanais
Yorkshaire Terrier
Lhasa Apso
Bichon Frisé
Puddel
West Highland White Terrier
Du kan læse mere om de enkelte hunderacer her:
KØB AF HUND EFTER HUNDERACE
HVILKE HUNDERACER PASSER PÅ DIG
Hvad kan du selv gøre?
Børst din hund – og ofte. Jo oftere du børster din hund, jo mere vil det hjælpe dig med at reducere allergiske reaktioner, da det forhindrer de løse hår at flyve rundt i luften. Vi anbefaler den skånsomme børste fra Trixie med blød nylon børste på den ene side og metal børste med dutter på den anden side
Allergivenligt hjem
Der er en række forskellige tiltag man som hundeejer kan tage for at gøre sit hjem mere allergivenligt.
Sørg for at have steder hjemmet, hvor hunden ikke kan komme.Hyppig rengøring.
Regelmæssig udluftning.
Vask ofte tæpper, gardiner, puder, betræk m.v.
Brug betræk lavet af syntetisk materiale.
Kilder: allergi.astma-allergi.dk, myvet.dk, netdoktor.dk
Se andre vejledninger om hunde