english-bulldog-hunderacer

Engelsk bulldog hunderace

Der er mange hunderacer. Er du på udkig efter de helt rigtige hunderacer til dig og din familie? En engelsk bulldog kan være et rigtigt godt og velegnet valg, hvis blot man sætter sig ind i, hvad hunderacen har af behov. En engelsk bulldog har mange herlige egenskaber, men der er flere ting, der er gode at vide om denne hunderace, inden anskaffelse af en engelsk bulldog.

 

Højde

35-40 cm. – dog ikke angivet i racestandarden.

Vægt

Hanner 25 kg. Tæver 22,7 kg.

Farve

Ensfarvet rød i forskellige nuancer, fawn eller brindlet med eller uden sort maske eller hvide aftegninger. Man vil meget sjældent se en engelsk bulldog, der er sort.

Kendetegn

Engelsk bulldog hører til den type af hunde, der kaldes for Molosser, som er kendetegnet ved en kraftige knogler, en robust kropsbygning, kort nakke og hængeører. En engelsk bulldog er en mellemstor hund. Den har en tyk nakke, brachycephal (fladt ansigt) og store, dybe rynker. Hunderacen har en forholdsvis kraftig og muskuløs krop, dog med meget korte ben. En engelsk bulldog har ofte et underbid, der er let at se.

Forventet levetid:

8 – 10 år

 

Hvor stammer engelsk bulldog fra?

Engelsk bulldog er en hunderace, der stammer fra Storbritannien. Racen er en af bulldogracerne. Hunderacen er nævnt første gang i 1500, og selve navnet bulldog (“tyrehund”) fandtes allerede helt tilbage i 1600-tallet og var en blanding af mastiff-lignende vagthunde og hidsige jagtterriere. Hunderacen blev hovedsageligt avlet til kamp, men da dyrekampe blev forbudt i 1835, udviklede bulldogen sig over tid til engelsk national hunderace. Engelsk bulldog var almindelige i Danmark omkring 1900-tallet.

 

Engelsk bulldog sind og personlighed

 

Den moderne engelske bulldog er ikke en kamphund eller muskelhund, som den var for flere hundrede år siden. En engelsk bulldog er i hovedreglen en glad, hengiven og kærlig hund, men en engelsk bulldog kan også have et stort temperament og blive hidsig, hvis provokeret, da hunderacen har sine rødder i kamphundesport. En engelsk bulldog kan være aggressiv over for fremmede hunde, men når en engelsk bulldog socialiseres og præges til andre husdyr fra den er hvalp, er omgangen med katte, kaniner og andre smådyr sjældent et problem, men man skal dog altid være opmærksom.

En engelsk bulldog er en god selskabshund for mennesker og elsker de fleste børn. Hunderacen har en robusthed og tolerance, som gør den meget børnevenlig. Man bør dog aldrig lade børn plage, drille eller irritere en engelsk bulldog. En engelsk bulldog kan dog samtidigt kan have en tendens til at være stædig og egenrådig. En engelsk bulldog elsker at være familiens midtpunkt og opsøger gerne aktivt opmærksomhed fra mennesker. Den opholder sig gerne tæt ved sine mennesker og nyder at slappe af på gulvet, mens den betragter sin familie, for en engelsk bulldog elsker at dase og slappe af.

 

Pleje og sundhed en engelsk bulldog

En engelsk bulldog har et kort, fin og glat pels, der ikke kræver meget pelspleje. En engelsk bulldog er derfor meget nemmere at passe i forhold til pelsplejen hos langhårede hunderacer. Du kan eventuelt med fordel børste din engelske bulldog efter behov og herved fjerne løse hår fra pelsen. Man skal dog være opmærksom på at holde de dybe hudfolder, særligt på hovedet, rene og tørre, da der blandt andet kan samle sig fugt og snavs, som kan give svamp, betændelse eller andre hudirritationer. Det bør gøres dagligt og kan nemt gøres med en klud. Også øjnene med de løse rande kræver nogen pleje. Den fælder kun moderat. Grundet blandt andet hunderacens ansigt og kropsbygning, snorker og savler en engelsk bulldog i hovedreglen. Racen har også en vis tendens til at blive overvægtig.

En engelsk bulldog har det bedst i et tempereret klima, fordi hunderacen ofte let bliver overophedet og oplever problemer med vejrtrækningen i varmt vejr, og en engelsk bulldog skal altid have mulighed for at lægge sig til at hvile et køligt sted, når det er varmt. På grund af den korte pels bliver en engelsk bulldog også nemt afkølet, når der er koldt.

Hunderacen trækkes desværre med en række til tider alvorlige helbredsproblemer. Sygdomme, der forekommer hos en engelsk bulldog, kan typisk være epilepsi og forskellige øjensygdomme. Hoftedysplasi er også et problem, man typisk ser hos en engelsk bulldog. Desuden har en engelsk bulldog problemer med at føde normalt, da hovedet er for stort til at kunne komme gennem fødselskanalen uden komplikationer. Kejsersnit er derfor meget udbredt som fødselsmetode for en engelsk bulldog.

 

Aktivitetsniveau hos en engelsk bulldog

En engelsk bulldog har tendens til at blive ramt af åndedrætsbesvær ved store fysiske belastende aktiviteter, og disse bør derfor undgås, dog elsker en engelsk bulldog at spadsere i et roligt og afpasset tempo, gerne i spændende omgivelser. To gåture om dagen er passende for en engelsk bulldog. Af samme grund har den heller ikke behov for en stor have at løbe og lege i, men kan fint klare sig i en lejlighed. Det er desuden en af grundene til, at hunderacen har et lidt dovent ry. En engelsk bulldog hvalp kan dog være meget aktiv og legesyg.

Det kan være svært at lære engelsk bulldog almindelig lydighedstræning, hovedsageligt grundet hunderacens tendens til stædighed. Det kræver derfor både en masse tid og tålmodighed, når en engelsk bulldog skal trænes. Hvis man som ejer af en engelsk bulldog alligevel vil give lydighedstræning et forsøg, er det vigtigt at sørge for træningen er sjov og underholdende hele tiden. Det er dog samtidigt vigtigt for træningen, at man fra start er konsekvent og viser, hvem det er, der bestemmer, uden at man optræder uretfærdigt, da en engelsk bulldog godt kan være meget følsom og blive sørgmodig, hvis man råber af den. Du kan træne en engelsk bulldog til mange ting, dog kan hunderacen godt være en smule kluntet og klodset. Hunderacens korte ben gør det ikke nemt for en engelsk bulldog at styre uden om eventuelle forhindringer, og specielt ikke, hvis den løber stærkt.

 

Kilder: Dansk Kennel Klub, hillspet, bulldogklubben, hundeejere.dk, idenyt.dk

Se andre vejledninger om hunde

Søg i vores annoncer eller opret din egen gratis salgsannonce.

 

 




TILMELD DYREKLUBBEN NYHEDSBREV KLIK HER