Får din kat nok væske?
Mange katteejere har nok spekuleret over, om deres katte får nok at drikke, særligt når man giver dem tørfoder eller når det er varmt. Vi bringer nogle gode råd og tips som kan hjælpe.
Kattens væskebehov
Væskebehov kan udtrykkes ved følgende formel:
a. kattens kropsvægt x 55-70 ml/kg/døgn
b. efter konsumerede kalorier, 1 ml/kcal af omsættelig energi
Altså, en kat som vejer 4 kg og spiser 60 g FIT32 i døgnet, bør drikke 220-280 ml vand i døgnet.
Katten kaldes ofte for en ”smådrikker”, da en kat evner at koncentrere sin urin, men en alt for høj koncentration giver risiko for at der dannes urinsten. Du skal derfor opmuntre din kat til at indtage væske. En kat kan miste væske af en række årsager, eksempelvis 1) når katten slikker sig (medfører væsketab på op til 40 ml pr. døgn, hvis temperaturen er 31 grader Celsius), 2) ved afføring (afhænger af maden, flere fibre giver større væsketab), 3) udskilning af urin (med tørfoder frigives ca. 50% af det konsumerede vand, med vådfoder er tallet over 65%, 4) høj kropstemperatur, 5) diegivning, 6) diarre og opkast eller lignende.
Hvordan stimuleres katten til at drikke?
Katten er ”kritisk drikker” fordi den er meget opmærksom på vandets renhed og dets smag. Du kan opmuntre en kat til at indtage mere væske ved at tilbyde den fri adgang til vand, der skal serveres i en skål af glas/porcelæn, fordi der kan være en bismag ved skåle i plastic. Du bør skifte kattens vand mindst 2 gange om dagen og holde en temperatur mellem 5-18 grader Celsius. Mistænker du at katten ikke indtager tilstrækkelig med væske fra vandet, er det forsøget værd at opbløde foder i vand. Nogle katte vil gerne have maden på den måde, andre vil ikke. Du bør finde ud af hvilke spise- og drikkevaner som netop din kat har.
En kat drikker som regel i forbindelse med indtagelse af mad, så ved fri adgang til foder, drikker katten almindeligvis mellem 10-15 gange dagligt, og hver gang katten drikker, får den mellem 6-12 ml. vand. En kat som opmuntres til at indtage mad mange gange i løbet af dagen, opmunterer man desuden til at indtage mere væske.
Væskekilder
Der er tre kilder til væske for katte: kosten, drikkevandet og vand som produceres ved forbrænding af kulhydrater, proteiner og fedt. Hvis du udelukkende fodre din kat med vådfoder (dåsemad, frisk kød, fisk) opfyldes en væsentlig del af kattens behov for væske når den spiser (frisk foder og konserves indeholder 70-80 % vand), i kontrast til en kost kun bestående af tørfoder, der kræver, at din kat får næsten hele sit behov for væske dækket ved at drikke. Det anbefales dog naturligt at tilbyde en kombination af våd- og tørfoder.
Husk dog altid at vær opmærksom på, om din kat får nok at drikke. Specielt i varmen.
Kilde: www.dmm.dk
Husk altid at vær opmærksom på din kat – ikke mindst, når det er varmt – og kontakt evt. dyrlæge, om nødvendigt.
God sommer.
Se andre vejledninger om katte