heste føl

Hestens sanser

En hest besidder 5 sanser ligesom mennesker, dvs. lugtesans, syn, hørelse, følelse og smagssans, men en rolle i naturen som byttedyr har gjort at en hest kan reagere meget hurtigt på indtryk i sine omgivelser, meget hurtigere end et menneske. Som andre byttedyr, er det nødvendigt for en hest hurtigt at opfange ting omkring sig og reagere på det hurtigere end et rovdyr, hvis den skal kunne overleve. I naturen vil vildhesten eksempelvis typisk flygte fra enhver stimulus, som den tolker som en fare. Derfor er hestens sanser særdeles veludviklede.

Hestens lugtesans

En hests lugtesans minder om mennesket, dog er hestens lugtesans væsentligt bedre.  Giftige planters duft er vigtig for hesten at kunne genkende, ligesom det er nyttigt for hesten (som byttedyr) at kunne lugte sig frem til hvem og hvad der har befundet sig på et pågældende sted samt genkende steder. Heste har status af byttedyr, og som sådan kan de opfange lugten af rovdyr. Lugtesansen bruges af hesten desuden til at identificere andre heste og deres færden, territorier og rang. Når heste mødes ”bytter” de luft (lugt) gennem næseborene for at kunne identificere hinanden. Desuden kan heste lugte menneskers frygt eller vrede.

Hestens syn

Øjnene på en hest sidder på siden af hestens hoved, på samme vis som hos andre byttedyr. Placeringen muliggør, at hesten næsten kan se hele vejen rundt om sig selv, uden at den nødvendigvis behøver bevæge sit hoved særligt. En hest er fra naturens side indrettet, så det er let at se farer, både tæt på og længere væk. Øjnene er desuden snedigt indrettet til at registrere bevægelse. Dette er en af årsagerne til, at en hest måske er nervøs og ser “farer”, der ikke er der, fordi det blæser. Samtidigt har øjnenes placering den ulempe, at hesten har vanskeligt når den vil se noget lige foran sig. I disse tilfælde vil hesten dog ofte anvende sine følehår ved dens mule.

Hestens hørelse

Hesten har en fantastisk hørelse og kan opfatte toner både lavere og højere end mennesker kan. Hesten kan bevæge ørene uafhængigt af hinanden og på den måde rette hørelsen mod bestemte steder og opfange lyde fra forskellige retninger på samme tid.

Hestens følesans

En hest er et meget følsomt væsen. En hest kan eksempelvis føle fluer der ikke blot lander på dens hud, men også en flue der lander i hestens hår. Den kan “sitre” med musklerne for at fjerne insekter fra sin krop og derved undgå stik eller infektioner, hvilket er et nyttigt redskab i naturen. En hest evner endda med en tyk sadel på ryggen at mærke når rytteren bevæger sig. Hestens følesans er størst ved hovedet. Følehårene på mulen/læberne gør eksempelvis at hesten kan sortere sin mad og kompensere for et meget begrænset synsfelt som hesten har lige foran sig. Disse hår må ALDRIG afklippes. Vær opmærksom på hestens særdeles veludviklede følesans, når du håndterer den og vær forsigtigt med den.

Hestens smagssans

En hests smagssans er tæt forbundet med lugtesansen og er ligesom lugtesansen meget veludviklet, eksempelvis kan en hest finde på ikke at drikke vand til stævner eller på fremmede steder, fordi de smager anderledes, end det er vant til. I dette tilfælde kan man vænne hesten til at du blander æblecider i vandet, så det på den måde smager ens, både hjemme og ude.

Kontakt din dyrlæge

Vi anbefaler som hovedregel altid at du kontakter din dyrlæge for supplerende information, hvis du er i tvivl om noget.

Kilde: nyt-hesteliv.dk, horseconsult.com
Se andre vejledninger om heste

 




TILMELD DYREKLUBBEN NYHEDSBREV KLIK HER