kat-kattekilling-blomst-plante

Hvilke blomster er giftige for katte

 

Katte og kattekillinger er nysgerrige dyr og især blomster kan være meget interessante, men det er langt fra alle blomster og planter som er sikre for katte og kattekillinger. Nogle er direkte giftige. Hvert eneste år mister katte livet, fordi de har spist noget, de ikke kunne tåle. Vær derfor forsigtig med, hvilke typer planter du har i hjemmet, hvis du har en kat, der kan lide at smage på blomster og blade. Eventuelle giftige planter, som du måtte have, skal du placere et sted, hvor katten ikke kan nå dem.

Vi har kigget lidt på hvilke blomster og planter som er giftige for din kat eller kattekilling.

 

Symptomer på forgiftning

Først er det vigtigt at vide, hvad man skal være opmærksom på, hvis ens kat har været i kontakt med noget, som den ikke kan tåle. Giftige planter kan give forskellige symptomer. Typiske symptomer er dog:

  • Udvidelse af pupillen
  • Opkastning
  • Diarré
  • Savlen
  • Synkebesvær
  • Irritation i mundslimhinde
  • Irritation på tunge
  • Krampe
  • Åndenød
  • Lammelse
  • Svimmelhed

I nogle tilfælde er den giftige reaktion meget mild og i andre er den ”selvbegrænsende”, dvs. at katten bliver rask af sig selv, men som hovedregel anbefaler vi altid at kontakte en dyrelæge med det samme, hvis man er i tvivl om sin kat eller kattekilling kan være forgiftet. Forgiftning kan give permanente skader på bl.a. lever og nyrer, ligesom det kan koste kattens liv.

 

Hold din kat fra giftige blomster

Katte er fra naturens side udstyret med en fornemmelse for, hvilke blomster og planter, som den kan tåle, men af og til svigter fornemmelsen, og katten kan komme til skade. Det første man som katteejer bør gøre er derfor at sikre sit hjem, således at katten eller kattekillingen ikke har mulighed for at komme i kontakt med de blomster og planter, som måtte være giftige for den.

Undgå at købe potteplanter, som man ved er giftige for katte.

Læg sølvpapir eller plastik omkring bunden af dine potteplanter. Dette gør det mindre attraktivt for katten at grave omkring rødderne af planten.

Vær sikker på at din kat eller kattekilling altid har masser af frisk vand, for at undgå fristelsen for katten at tygge på blade for at få fugtighed.

Tilbyd legetøj, tidsbestemte måltider fra automatiske skåle, en klokke udenfor vinduet til at underholde din kat, når du ikke er hjemme, da kedsomhed godt kan føre til, at din kat eller kattekilling begynder at tygge på blomster og planter.

Sørg for at have frisk kattegræs stående fremme, for katte har af og til brug for at spise blade eller græs for at rense deres fordøjelsessystem, og ved at tilbyde kattegræs (som bl.a. kan købes hos de fleste plantecentre og dyrehandler) reducerer du risikoen for at din kat tygger i blomster og planter.

De mest almindelige blomster og planter som er giftige for din kat eller kattekilling

1. Tulipaner

Tulipaner er en skøn blomst, men den er også giftig, selv for mennesker. En tulipan indeholder en gift, der hedder Tuliposide, og som blot ved kontakt med huden risikerer at medføre irritation af huden. Ved indtagelse vil både dit kæledyr og du selv, få store maveproblemer.

2. Liljer

En lilje er farlig for katte og hunde. Dog er særligt katte i risiko. Liljen har en gift, der kan give nyresvigt, og i yderste indstands være dødelig.

3. Liljekonval

Liljekonvallen er meget giftig og kan give store problemer med hjertet, så derfor bør du holde den fra katten.

4. Azalea

Der står en azalea i rigtig mange hjem, men den er yderst giftig for børn og kæledyr. Planten har nemlig en gift, der kan medføre meget alvorlige symptomer. Ofte ser man at katten starter med at savle meget, senere leder det til kvalme, opkast, diarré, mathed, rystelser og en nedsat hjertefrekvens.

5. Påskelilje

En påskelilje har tre farlige gifte, nemlig Lectin, Narcissin og Narcipoetin. I yderste indstands kan blot en enkelt påskelilje vise sig dødelig for selv en større hund, og specielt for katte, der er mindre. Påskeliljen er almindelig i mange haver. Derfor bør du være særlig opmærksom og om muligt fjerne den fra haven eller huset.

6. Fredslilje

Fredsliljens plantesaft er heldigvis ikke så gift som mange af de andre planter, der er nævnt, men den kan dog medføre irritation af hunden, samt smerte i hals, mund og øjne. I yderste indstands kan fredsliljen medføre problemer med maven.

7. Julestjerne

Mange har en julestjerne stående i deres hjem over vinteren, men den er meget giftig for katte og andre kæledyr, så bør skal være særlig opmærksom, hvis du har den stående. En julestjerne har to farlige gifte, Euphorbin og Euphorobon, der som hovedregel er i hele planten. Symptomer på kontakt med en julestjerne er typisk savl, opkast, diarré, feber samt smerte i bug.

8. Brændende kærlighedsblomst (Kalanchoe)

Brændende kærlighedsblomst er en populær blomst i rigtig mange hjem, bl.a. fordi den giver smukke blomster året rundt, men den er også meget giftig for din kat. Alle dele af planten er giftige, men især bærerne kan være meget skadelige.

Listen er ikke komplet men vil løbende blive udvidet.

Kilde: netdyredoktor.dk

 

Se andre vejledninger om katte




TILMELD DYREKLUBBEN NYHEDSBREV KLIK HER