kanin parring avl fødsel unger

Kaniners parring og fødsel

Brunst og parringen

Kaniner har mulighed for at få unger året rundt, for hunkaniner har ikke en egentlig, regelmæssig cyklus, og de gør det gerne, hvis de har muligheden, selv når de ikke er i brunst. Det anbefales ikke, at kaninerne går sammen i mere end 10-15 minutter ad gangen, og ikke uden opsyn, da de kan finde på at skade hinanden, og det vil overbelaste særligt hunkaninen, at de går sammen i længere tid.

Hunkaniner har på samme måde som hunkatte ikke en egentlig brunstperiode, men følger dog en periodisk rytme. Man kan se at hunnen er i brunst, når hendes kønsdel er hævet og mørkerød/lilla. Jo mørkere den er, jo mere i brunst er hun.

Hunkaninen bør være minimum 10 måneder gammel ved første parring, dog helst 1 år, og ikke mere end 2 år ved det første kuld. Højest 4-5 år ved det sidste. Det kan ikke anbefales at få mere end 2 kuld pr. år. Der er en hovedregel, at jo flere kuld kaniner får, jo kortere levetid får de. Hankaninen bør være 1 år ved første parring.

Selve parringsakten tager ganske få sekunder, men de ved ikke altid, hvad de skal gøre, og derfor kan kaninerne i starten dominere hinanden ved at parre sig på hovedet og i siden.

I en periode på 14 dage efter parring skal man ikke bære på hunkaninen, og man skal give hende en masse ro, da de nemt kan blive stresset.

 

Drægtighed

Hunkaniner er drægtige i 28-35 dage, normalt føder de på 31. dagen.

Det er ikke særlig ofte, at man umiddelbart kan se på hunkaninen om hun er drægtig.

Det er normalt at den drægtige hunkanin ikke tager ret meget på, og det er derfor ofte ikke nødvendigt med ekstra foder under drægtigheden, men først efter fødsel. Grunden til dette er faren ved at ungerne ved ekstra fordring under drægtighed kan vokse sig for store til at kunne komme ud ved fødslen.

Nogle kaniner kan godt ændre adfærd under drægtigheden, f.eks. urolighed, tilbageholdenhed, nedsat ædelyst og aggressivitet. Det er helt normalt.

En uge inden selve fødslen, er det en rigtig god idé at gøre hunnens bur helt rent en uge før forventet termin. Man bør give hende en masse halm og strøelse at rode rundt i og bygge rede med.

Vi anbefaler Millamore Premium støvfri strøelse med høj sugeevne og fri for kemikalier

Nogle hunner bygger rede en hel uge før fødslen og andre gør det i allersidste øjeblik. En anden mulighed er at give hunnen en fødekasse et par dage før termin, men den skal være stor nok til hende og ungerne.

En dags tid inden fødslen, sker det at hunkaninen plukker hår af brystet og bruger dem til fore reden med, dels for at holde ungerne varme, men også for at brystvorterne kommer fri, så ungerne kan die. Mængden af hår, som de plukker, varierer meget. Nogle plukker kun små totter, mens andre næsten bliver skaldet på maven og bygger sig en stor rede, så man hverken kan se eller høre ungerne.

 

Fødslen

Kort før selve fødslen, begynder en højdrægtig hunkanin at grave og blive mere utålmodig og urolig end normalt, ligesom nedsat ædelyst heller ikke er unormalt op til en fødsel. Det er vigtigt, at man ikke forstyrrer kaninen, når hun er i gang med at føde, uanset om den er tam eller vild. Ofte vil de fleste kaniner ikke føde foran mennesker, og de har ikke brug for vores hjælp under selve fødslen.

Hunkaninen starter med at bygge reden, som ofte tager op til en time og kan finde sted, mens hun føder. Dernæst kommer opblokningen, hvor livmoderen åbner sig. Rytmiske sammentrækninger (veer) starter, så fostrene kommer ”på plads”. De skal ligge korrekt, så de fødes med hovedet først. Den næste fase, udrivning, starter så snart fosteret er på vej ud, og slutter først når det sidste foster er ude. Hunnen bider selv navlestrengen over på hver eneste unge. Slutteligt kommer en evt. efterbyld ud, som hunnen æder. Moderkagen bør komme ud med hver enkelt unge, og så spiser hun den med det samme, for heri er de hormoner, som skal stimulere mælkedannelsen, og det er derfor vigtigt, at hun spiser dem.

Når moderen er helt færdig med at føde, slikker hun ungerne rene og lader dem være, hvorefter hun kun dier dem 1-3 gange i døgnet – oftest morgen og aften. Det er sjældent man får lov at kigge på. Det kræver meget energi, og derfor skal hun i denne periode have meget mere foder end normalt. Indtil ungerne er fravænnet bør de have fri adgang til foder døgnet rundt.

Det varierer meget hvor mange unger, som en hunkanin kan føde og afhænger blandt andet af racen.

Hvis hunnen meget mod forventning har besvær med fødslen, skal man kontakte en dyrlæge, og man skal altid være klar til at opflaske et kuld.

 

Ungerne

Ungerne begynder typisk at spise, når de er ca. 3 uger gamle. Det kan være en god idé at blande lidt havregryn i maden, da det er godt for maven, både til moderen og ungerne.

Vi anbefaler Brit Animals RABBIT JUNIOR Complete Premium fuldfoder til kaninunger

Underne begynder at få pels og øjne, når de er ca. 9-17 dage gamle. Ungerne må tidligst tages fra moderen, når de er 8 uger gamle, og senest når de er 10 uger gamle, da enkelte kaniner bliver tidligt kønsmodne. Hannerne skal i hver sit bur, når de er 10 uger gamle, fordi de kan finde på at dominere hinanden eller parre hunnerne. Hunnerne skal også skilles ad, da de kan være lige så slemme som hannerne til at dominere.

 

Kilde: http://kaninfo.weebly.com og Kaninhåndbogen

 

Se andre vejledninger om kaniner

 




TILMELD DYREKLUBBEN NYHEDSBREV KLIK HER