Katte og flåter

 

Hvad er en flåt?

Den magen snak om blandt andet skovflåten har medført at langt de fleste efterhånden har hørt om den, og det heldigvis er noget, som folk er blevet opmærksomme på. Skovflåten bliver ofte omtalt som en tæge, men det er to forskellige arter, der let kan identificeres hvis man tæller antallet af ben, for en tæge minder om en bille og har seks ben, mens en flåt har otte ben.

Der er to typer af flåt i Danmark:

• Skovflåten
• Husflåten

Antallet af flåter har i de seneste år åbenart været opadgående, da antallet af værtsdyr, herunder særligt vilde rådyr og mus, er steget. Der kan naturligvis også være andre forklaringer og årsager, men de er endnu ukendte.

En flåt kommer gennem 4 stadier:

Ægstadiet:
En voksen hunflåt lægger æg, der skjules i anseelig bevoksning, eksempelvis buskads eller højt græs. Der kommer mellem 200 og 6000 æg (oftest dog omkring 2000). Når æggene er lagt, dør hunflåten. Over de næste ca. fjorten dage udklækker de mange æg.

Larvestadiet:
Fra æggene, bevæger larver sig ud i bevoksningen og afventer et lille dyr, eksempelvis en mus eller mindre gnaver, kommer forbi, og sætter sig derefter fast i dyret i 2-3 dage, mens de suger blod. Herefter kommer de fri af værtsdyret og kommer tilbage i bevoksningen. Over de efterfølgende år, kommer de gennem til nymfestadiet.

Nymfestadiet:
Nymferne klatrer op på spidsen af et græsstrå eller andet relativ højt bevoksning og afventer at der kommer et dyr eller menneske omkring. De sætter sig nu igen fast, ofte i 3-4 dage, og suger blod, indtil nymfen er mæt, sætte sig selv fri igen, og skjuler sig i bevoksningen, mens de går igennem udvikling til en voksen flåt, enten over samme sommer eller næste sommer.

Voksenstadiet:
Når en voksen hunflåt finder en passende vært, eksempelvis et dyr eller menneske, bider den sig fast i værten. Ganske kort tid herefter starter parringen med en hanflåt, hvis en sådan befinder sig i nærheden. Derfor kan man af og til se to flåter hænge sammen.

Hvilke sygdomme kan danske skovflåter overføre?

 

Borrelia Burgdorferi

Der er undersøgelser som påpeger, at hver femte flåt bærer på Borrelia Burgdorferi, dog med en betydelig geografisk variation. Det skønnes, at mellem 15 % og 20 % af hunde i Danmark i sin krop har et naturligt antistof mod Borrelia Burgdorfer, men hos de hunde, der ikke har, er der risko for udvikling af sygdommen borreliose.

En infektion som har udviklet sig har almindeligvis symptomer som træthed, lammelse i ansigtsnerve, feber, epilepsi, smerter i muskler samt halthed.

Hunde kan i dag få en vaccination mod Borrelia Burgdorferi. Vaccinationen værner hunden og slår derudover borreliabakterien ihjel i flåterne, som sætter sig på hunden. Dette kan derfor være en effektiv metode til at nedbringe smitte.

 

Anaplasma phagocytophilia

Dette er en meget udbredt infektion i Europa, og den kan i katte, hunde, heste og mennesker udvikle en sygdom der hedder Anaplasmose. Symptomerne på sygdommen vil ofte være meget forskellige, men omfatter eksempelvis almindelig træthed, nedstemthed, vægttab, feber, mindre eller slet ingen appetit, smerter i led, større tørst, opkast, samt symptomer på luftveje. Mere sjældent kan der forekomme næseblod, blødning på slimhinder, samt nedsat blodprocent.

 

TBE (Tick-borne encephalitis)

Et andet navn for TBE er europæisk hjernebetændelse. Symptomerne på TBE er eksempelvis smerter i muskler, hovedpine, mathed, ondt i maven, diarre, feber, samt besvær ved at trække vejret.

 

Rickettsia helvetica

Rickettsia helvetica er en mikroorganisme som overføres af en bornholmsk skovflåt og kan hos mennesker medføre en sygdom kaldet rickettsiose, der er en infektion, hvis sygdomsforløb er langsomt, med pludselig død på grund af forstyrrelser ved hjertet.

 

Hvordan fjerner jeg en flåt?

Det er vigtigt at tjekke for flåter, hver gang din hund har været ude, og fjerne evt. flåter som du finder med det samme. Det er vigtigt, at hele flåten fjernes. Flåter som fjernes indenfor det første døgn kan ikke nå at give sygdom.

• Den nemmeste måde at fjerne en flåt er med en “flåtfjerner” eller en “tægetang”. Du tager fat om flåtens hoved og trækker den ud ved at dreje tangen.
• Du kan også gribe fat om hovedet ved hjælp af en pincet og derefter dreje den rundt eller med et langt træk. Du skal dog passe på, at du ikke får flåten til at gå i stykker.
• Du skal ikke lytte til de gamle husråd som anbefaler at man nulrer med olie, margarine eller lignende glidemiddel. Du risikerer blot, at du får flåten til at tømme indholdet af sin mave, og skaber en øget risiko for sygdom.

 

Hvordan beskytter du dyr mod flåter?

Et dyr som ofte færdes udenfor i vild natur, eksempelvis i en skov, langt græs eller buskads, vil få en eller flere flåer. Dette gælder både for hunde og katte. I langt de fleste tilfælde lægger dyret ikke mærke til, at en flåt bider sig fast til det.

Det er vigtigt, at du altid undersøger din hund eller (ude)kat, efter de har været ude.

Det anbefales at hunde og (ude)katte får en forebyggende behandling mod flåt.

Du kan købe flåtfjerneren og andet udstyr til at beskytte din kat mod flåter her

 

Kontakt dyrlæge hvis: 

· din kat skal have en vaccination mod borrelia

· du har brug for råd

· dit kæledyr enten har en flåt eller haft en flåt, og kæledyret udviser symptomer som eksempelvis træthed, manglende mobilitet, feber, lammelse eller smerter i muskler.

 

Kilde : netdyredoktor.dk

 

Se andre vejledninger om katte