kat killing

Hvornår kommer hunkatten i løbetid første gang?

Det er altid en god ide, hvis du har en kat, som du ikke har planer om at avle på, at få den neutraliseret. For hankatte kalder man det kasteration og for hunkatte sterilisering.

En hunkat kommer i løbetid (også kaldet brunst) i gennemsnit omkring 7 måneders alderen, men det er meget forskelligt, og det kan svinge helt ned til 3 måneder.

Perioden for hvornår en kat første gang kommer i løbetid afhænger af flere forhold, bl.a. årstiden, racen og kattens generelle sundhedstilstand. En kat er ”polyøstral”, hvilket  betyder et dyr med én avlssæson. En kat kommer typisk i løbetid januar/februar og fortsætter med regelmæssige brunstcyklusser indtil september/oktober. Katten kommer altså ikke i løbetid henover vinteren, men da lysmængden har betydning for brunstcyklus, oplever man katte, der holdes indendørs, som kan have brunstcyklusser hele året.

 

Hvordan forløber en brunstcyklus?

Brunstcyklus når katten parres
Bliver katten parret, udløser den vaginale stimulation en ægløsning. Herefter bliver katten enten drægtig eller ”falsk drægtig” (falsk gravid). Hvis katten bliver ”falsk drægtig”, kommer den nok engang i løbetid ca. 40-50 dage efter parring. Hvis katten derimod er drægtig (gravid), vil den igen komme i løbetid i gennemsnit ca. 7-8 dage efter fravænning af killinger. Man skal dog være opmærksom på, at hunkatten i nogle tilfælde kommer i løbetid kun 8-10 dage efter fødsel, så det at hunkatten giver mælk til killingerne, er ikke nødvendigvis en sikker form for prævention.

Brunstcyklus når katten ikke parres
I gennemsnit kommer en kat i løbetid hver 22. dag, hvis den ikke bliver parret, men det kan afvige meget fra kat til kat, således at alt fra 7-42 dage er normalt. 1-3 dage inden selve løbetiden er katten i forbrunst, hvor den er meget kælen, kontaktsøgende og ”snakker” meget. Ofte gnider katten sig op af ben eller løftet halen til side, og hvis man kløer katten på ryggen, vil hun typisk skyde bagparten op og løfte sin hale.

 

Kilde: netdyrelæge.dk

 

Se andre vejledninger om katte




TILMELD DYREKLUBBEN NYHEDSBREV KLIK HER