Rottweiler hunderace hund hunde hunderacer

TOP 10 MEST POPULÆRE HUNDENAVNE

Har du fået en lille ny hundehvalp eller skal du snart til at udvide familien? Og er du i tvivl om hvad din lille firbenede ven skal hedde? Så er det godt du kan få en masse inspiration, samt tips og tricks, der kan gøre det nemmere at vælge det helt rigtige navn.

Hvad skal man vælge?

Det kan føles som et stort ansvar at finde det helt rigtige navn til din skønne og fuldstændig uimodståelige hvalp – og hele familien skal jo helst være enige, det kan nemt blive en svær beslutning. 

Der er nogle måder, som kan gøre beslutningen nemmere. En af dem I kan overveje er navnets betydning f.eks. betyder Mille ‘ivrig’ og Ludvig betyder ‘berømmelse’ og ‘krig’, så får I et navn udover det sædvanlige. 

Din yndlingssanger, skuespiller eller bedste ven

Du kan også opkalde din skønne hvalp efter din yndlings- sanger, skuespiller eller måske din bedsteven? Man kan tillade sig det meste med sin hunds navn, så hvis du altid har drømt om at opkalde nogen efter Kim Larsen, Harry Potter eller måske Beyonce – så skal du tage chancen nu!  

Man skal huske, at navnet skal følge hunden hele dens liv – derfor er det vigtigt at vælge et navn, som man virkelig holder af og som passer til lige netop din lille hvalp. Herunder kan du se de top 10 mest populære navne for både han- og hunhunde:

10 mest populære hunhunde 

  1. Luna 
  2. Bella
  3. Molly 
  4. Alba 
  5. Frida
  6. Maggie
  7. Mille
  8. Freja 
  9. Coco 
  10. Karla

10 mest populære hanhunde

  1. Charlie 
  2. Balder
  3. Milo 
  4. Buster 
  5. Eddie 
  6. Anton 
  7. Kenzo 
  8. Carlo 
  9. Ludvig 
  10. Max

Her tegner der sig nogle tydelige tendenser, om at vores forhold til vores kæledyr er blevet mere nært – vi anser i højere grad vores hund, som et ligeværdigt medlem af familien. Det kommer til udtryk i vores valg af navn. Flere af de mest populære navne vi vælger er nemlig “menneskenavne” såsom Charlie, Luna og Frida, fremfor de mere “traditionelle” hundenavne som Coco, Buster eller Basse.

Skal de starte med A, B eller C – opdrættermetoden

Står du og skal have mere end en hund, har du allerede en hund i forvejen eller er du måske opdrætter? Så kan det være du skal bruge A, B, C-metoden.

Mange opdrættere opkalder deres hvalpekuld i alfabetisk rækkefølge, hvilket vil sige, at det første kulds navne alle starter med A, det andet med B, det tredje med C osv. Det kunne være navne som Anne, Albert og Alice eller Berta, Balder og Bailey. Denne snedige metode gør, at det altid er nemt at kalde på mere end en hund. Smart! 

Præmiehund eller familiehund

Har du planer om at stille op i konkurrencer eller gå til hundetræning generelt, så kan det være værd at overveje at vælge et navn, som din hund nemt kan høre og adlyde. Her kan navne med to stavelser være en rigtig god ide, da det er nemt for hunden at høre og for dig at sige. Så er f.eks. ‘Kvik’ bedre end f.eks. ‘Alexander’, da det er kort og bestemt – og derfor nemt at sige og adlyde. 

Du skal kunne sige det højt offentlige steder

Og dermed ikke sagt, at du skal råbe det i vilden sky midt i Netto, men det bliver nødvendigt at kalde din hund til dig engang imellem, når I er ude på en af jeres daglige gåture. Derfor bør du overveje, hvad du har lyst til at sige højt offentlige steder, hvor andre mennesker også er. Du kan selvfølgelig også gribe bolden og gå all-in med f.eks. ‘Princess Consuela Bananahammock’.

Test navnet før din hvalp ankommer

Når I har besluttet jer for et navn eller to kan en måde at finde ud af, om det er det helt rigtige være at teste det et par dage og se, om I stadig kan lide det efterfølgende. Ellers har I jo muligheden for at ombestemme jer og teste et nyt navn for at se, om det ligger bedre i munden eller passer til hunden. 

Kilder: dyrekassen.dk

Se andre vejledninger om hunde

Søg i vores annoncer eller opret din egen gratis salgsannonce.

 

 




TILMELD DYREKLUBBEN NYHEDSBREV KLIK HER